Mitt släktträd

Morfars Morfars Morfars Farmors Morfar

Kajsa Bohm skriver i sin antavla:
Sognepräst i Hasle-Rutsker. Han var jämte Jens Koefoed ledare av upproret mot svenskarna. /Bornholm tillföll Sverige vid freden 1658./ Enl. uppgifter från "dagens" Bornholm, lyckades svenskarna i realiteten en-bart "hålla" Bornholm under 4 månader. Kr. Kure, avslutar sin skrift om "Slägten Poul Hansen Ancher" på följande sätt: "Prästen Poul Hansen Ancher har saaledes en ret ansenlig Flok Efterkommere, der
lever og färdes paa Bornholm, og hist og her möder man nogle fälles Träk blandt hans Efterkommere: hurtige i Ord og Handling, frejdige, modige "Gaa-paa Mänd; ogsaa Föregangsmänd, hvilket kan tyde paa, at Frihedsheltens Blod endnu ruller i deres Aarer! Medens den anden Helt fra den Tid, Jens Pedersen Kofoed, har et Epitaphium med et Billede, der skal forestille ham selv, hans 2 Hustruer og 24 Börn, hängende i Östermarie Kirke, har hans trofaste Fälle, Poul Hansen Ancher, som stod og Brast med ham i Farens Stund, intet synligt Mindesmärke for sin Gerning og Indsats."/Detta trol. skrivet 1939./ Poul Hansen Ancher kallades också Johannes Ancharius.

Povl Anker -præst i Hasle og Rutsker
Nu hvor Hasle kirke skal gennemgå en omfattende restaurering, vil der sikkert blive snakker kirkeminder. Også om præster.' ly& især blev de kendte i menigheden og måske længere ud. Men Hasle-Rutsker bgnekalds mest berømte og histo-risk forkætrede sognepræst er li-gegodt Povl Anker. Qm knap et år er der gået 325 år, siden han i Rut" kirke foretog en lille protesthand-ling, som skulle blive bestemmende for hans position i det bornholmske samfund.

Protesthandling
Vi skal tænke tilbage til en formentlig let kold forårsdag i 1658, sidste søndag i april. Folk var kommet til landets højest beliggende kirke, fra gårdene i sognet og de bittesmå fiskerlejer Vang, Kås og Helligpeder. I hestevogn, på hesteryg eller til fods. Klædt i 1600-tallets enkle almuetræk, kvinder i mørke kjoler og røde kyser, mænd med skindkofter, hat, tophue. Diskrete vadmelsfarver. Strømmen af kirkegæster, folk, der sled hårdt i det daglige og levede godt i festlige stunder, blev betragtet af Povl Anker fra hans fjerne plads ved klokketårnet. Folk så denne høje, knap 30-årige mand med de grove ansigtstræk. Dunkelt, sådan som vi i dag har dunkle oplysninger om hans udseende og daglige færden. Før han gik ind i kirken, har han kastet et blik mod nordøst, mod provinsen Skåne, hvor han blev født. Som ældste barn af en flok på otte. Faderen, Hans Povlsen Anchersen, var præst i Hovby indtil sin død i 1655. Inde i kirken læste Hr. Povl et brev fra landsprovst Jens Larsen Malmø: »Enig frelse i Guds søn«. Og det siges, at en budbringer kom ind i kirken og overrakte Hr. Povl en skrivelse: Den danske hær havde lidt nederlag efter svenskekongens hæres march over isen fra Fyn til Sjælland. Og nu havde den danske krone afstået disse områder til svenskerne: Bohuslen, Troridhjem len, Skåne, Halland, Blekinge og -Bornholm!

Et chok for præsten fra det gamle danske område i Sydsverige. Men Hr. Povl rankede sig, der måtte bekendes kulør. Han gjorde noget, der blev talt om længe efter, og som skaffede ham en skarp irettesættelse fra den svenske landshøvding, Johan Printzensköld. Folk imellem blev der fortalt, at præsten bad for landets rette konge og øvrighed og overlod sine tilhørere at lægge de rigtige navne til »efter eget tykke«.

Sammensværgelse
Svenskekrigen kom til Bornholm, og rundt om på øen blev der mum-let om
noget med en sammensværgelse mod fjenden, specielt organi-seret på øens nordlige del, nær Hammershus. Og præsten i Hasle-Rutsker skulle være en af hoved-mændene. Der var også noget med indflydelse fra det berømte Rutsker Gilde, som for øvrigt også havde kvindelige medlemmer. Jo, og senere blev der teoritiseret over, at gildet, en velfærds-forening til beskyttelse mod vold og uret, blev stiftet 8. november 1658, nøjagtig en måned før pågribelsen af Printzensköld i Rønne, Povl Anker var gildets »skråherre« (lovsigemand).

Befrielse
Historien om, hvordan Printzensköld blev fanget og skudt ned i Storegade,
Rønne, og de sammensvorne dagen efter fik Hammershus i besiddelse, kender vi alle i
store træk. Omend historien stadig har dunkle punkter, som undersøges af kyndige forskere. En deputation sejlede til København, hvor Bornholm blev overgivet kong Frederik III til evig arv og eje, og Povl Anker stod øverst på listen over de 12 opstandsdeltagere. Han var tilmed den eneste, hvis navn var forsynet med kommentar, nemlig: »Han var været både i råd og dåd med til al denne
Hans Kgl. Majestæts tjeneste med tog, vagt, rejsning og eiildnu flittig besøger landvagterne4 (Desuden nævnes Villum Kelau som drabsmand). Efter enevældens indførelse var Bornholm det første »land«, Frede-rik III blev enevoldskonge over. Det blev markeret ved, at Greve Chr. Ranzow rejste til Bornholm i efteråret 1661 for på kongens vegne at modtage arvehyldings-eden af såvel gejstlige som verdslige. 19. september blev der aflagt ed i Has-le, 1. oktober aflagde beboerne i Vang fiskerleje eden på Hammers-hus.

I medgang og modgang
Povl Hansen Anker (egl. Ancher) kom til Bornholm i 1654 efter fire års teologiske studier på Frue Skole (Universitetet) i København. Et sygdomshærget øsamfund modtog den unge teolog. Den frygtelige byl-depest havde kravet ca. 5.000 men-neskeliv, så øens befolkning nu var på ca. 8.000. Hasle havde mistet 133 indbyggere, så byens borgerskab nu talte »60 husstande«, altså formentlig 2-300 mennesker. I Rutsker havde pesten bortrevet 230 mennesker, og flere af sognets 56 gårde var øde. På samme tid havde
Vang 7 husstande, mens Helligpeder og Kås havde hver 1 husstand. Seks af øens 15 præster mistede livet i pestperioden, heriblandt Hasle-Rutskers Jens Hansen Sode. Povl Anker overtog hans embede og blev trolovet med pastor Sodes datter, Karen, 3. pinsedag 1655. De fik en børneflok, og den ældste søn, Hans, blev hjælpepræst med Rutsker som arbejdsområde, senere sin fars efterfølger: Efter Karens død ble7 Povl Anker gift med Lene Nielsdatter, som han fik tre børn med.

1600-tallets præster var gennemgående holdne mænd. Kongen begrænsede dog velstanden. Når riget var i nød, måtte præsterne holde for. Og Povl Anker, der efter sin deltagelse i opstanden mod sven-skerne, fik flere tillidshverv (han var skattekommissær, og han endte som landsprovst), oplevede øbefolkningens skiftende tillid og mistillid. Der kom et par drøje år for landbruget omkring 1670, og en ligningsmand er jo ikke alt for populær i krisetid. Chokerende var det for ham, at en af hans kone Lenes brødre blev myrdet, mens en anden bror blev henrettet som mistænkt for mordet, og præsteparret fra Hasle var blandt de afhørte. Efter Povl Ankers død er der ført penne-fejder mellem historikere om Ankers placering på ranglisten over opstandsdeltagerne.

Meget tyder på, at Povl Anker tilbragte den første tid af sin embedsperiode (han var hele tiden i Hasle-Rutsker!) i præstegården ved Ruts kirke, senere og indtil sin død i 1697 (28. oktober) i den store, rød-kalkede gård i Østergade, kaldet »Klingegården«. Der forskes stadig omkring dette uafklarede spørgsmål. Hvorom alting er: Alt tyder på, at Povl Anker nød anseelse og elskede Hasle-Rutsker, som den almægtige havde kaldet ham til.

Arne Ipsen.