Peder Jensen Hegelund 1

Namn vid födseln Peder Jensen Hegelund
Kön man
Ålder vid död omkring 70 år, 8 månader, 9 dagar

Berättelse

Peder Jensen Hegelund är förfader på åtminstine fyra olika sätt. Det lägsta numret han har i Kajsa Bohms antavlor är I:170 (13354 hos mig).

I:170, 13354: morfars morfars farfars farmors farmors farmors far.
III:178, 13618: morfars morfars morfars farmors morfars farmors far.
I:458, 26826: morfars morfars farfars mormors farfars morfars morfar
IV:866, 55138: morfars morfars mormors morfars mormors farfars farmors far

(Kajsa Bohm hade skrivit IV:466 på den sistnämnda i sina antavlor, men det är inte lätt utan dator...)

Alla de fyra grenarna härstammar från hans dotter Marine Pedersdatter Hegelund via hennes son Hans Poulsen Anchersen.

Berättelse

Hämtat ur "Fattig og rig i Ribe":

Overklassens stilling. Den lille overklasse, dens position og dens sammenhæng ser man på en meget illustrerende måde afspejlet i de almanakoptegnelser, biskop Peder Hegelund har efterladt sig. De begynder i 1565, da han vel blot var student; men han blev snart rektor (fra 1569), lektor ved domkapitlet (fra 1580), sognepræst ved Domkirken (fra 1588) og tilsidst biskop (fra 1595), han var borgmestersøn, og fra begyndelsen var hans synsfelt overklassen, som han selv tilhørte, og hvori han som biskop skulle placere sig centralt, også gennem sine ægteskaber og gennem sine sønner og svigersønner. Derfor er hans *almanakker fyldt med oplysninger om personlige forhold hos medlemmer af overklassen: bryllupper, fødsler og begravelser, udnævnelser til embeder, forretningsrejser, arvesager, rigsrådsmøder, adelsmøder m.m. Han noterede om kongehuset og udenlandske fyrstehuse, store borgere, især fra rådmandskredse, og gejstlige og adelige. Borgerne var ikke blot dem i Ribe, men også fra en række andre fremtrædende byer, hvilket antyder, at der var nærmere forbindelser mellem overklassen fra by til by, end mellem de forskellige lag i den samme by. De gejstlige var ikke blot stiftets, men også en del fra Fyn og Sjælland, især København. Og de adelige var ikke blot det nærmeste oplands, men også fynske, sjællandske og skånske. Man kan undre sig over, hvordan Peder Hegelund har fået disse oplysninger om hundredvis af adelige bryllupper, fødsler og begravelser fra hele landet. De må imidlertid vidne om de fælles interesser og om kontakterne. Interessen for de lavere klasser er langt mindre og viser sig især i forbindelse med forbrydelser, drab, retssager, skyldnerforhold. På mange måder var der vel forbindelser mellem den lille overklasse og den store brede befolkning, men økonomiske mere end sociale og politiske, om end der har været undtagelser og glidende overgange. Også i overklassen har der været skel og forskelle. Men som helhed stod en lille overklasse, adelige, en del gejstlige og en del borgere. over for den store brede befolkning, økonomisk, socialt, politisk og kulturelt.

Berättelse

Följande text är en avskrift ur en bok, men jag tror att det är
J. Kinck Ribe bys historie bind 2. p. 203-214.
Jag har bara fotostatkopior bland papprena från Kajsa Bohm, och på sidor numrerade 202-213 beskrivs Peder Jensen Hegelunds liv och gärningar.

M. Peder Jensen Hegelund var født d. 9de Juni 1542 og en Son af (...) Borgmester Jens Kristensen Hegelund. Slutningen af hans Skolegang i Ribe Domskole faldt under M. Hans Thomissens Rektorat, af hvem han allerede i en Alder af 16 År blev gjort til Hører. Da Hans Thomissen 1561 drog til Kjøbenhavn, fulgte Hegelund (og And. Sör. Vedel) ham derover for at begynde sine Studier ved Universitetet. I 2 År bovle han i Dr. Niels Hemmingsens Hus og benyttede hans Undervisning; men i Foråret 1564 til-trådte han en Rejse til Tydskland, hvor han i omtrent 2 År studerede ved forskjellige Universiteter, især i Leipzig. Derpå blev han af Niels Hemmingsen anmodet om at være Hovmester for dennes Son, med hvem han så endvidere opholdt sig 3 År i Tydskland, nu mest i Wittenberg, hvor han i Avgust 1568 tog Magistergraden. Næste Forår vendte han tilbage til sit Fædrene-land og blev d. 15de Novbr. samme År ansat som Skolemester i sin Fædreneby. I Maj 1580 blev han Lektor sammesteds efter M. Lavr. Ægidiussen og 1588 Sogne-præst ved Domkirken efter M. Jakob Madsen Vejle. I disse forskjellige Æmbeder udviste han efter Terpagers Dom, som bestyrkes ved, hvad vi af andre Kilder vide om ham, stor Dygtighed og Virksomhed.

Allerede 1573 (d. 15de Marts) havde han af Kongen fået Løfte om det første ledige Kannikdomme ved Ribe Domkirke; men da det trak ud hermed, fordi Andre havde Væntebreve af ældre Datum, skjænkede Kongen ham netop 6 År senere (15de Marts 1579) Konge-Korntienden af Ølgod og Horne Sogne indtil videre. Da endelig et Kannikdömine blev ledigt ved Domprovst M. Kasper Mules Død, fik han dette ved Kongebrev af 19de Juli 1581. De 2 Kongetiender beholdt han dog (rimeligvis ved en Forglemmelse) indtil d. 6te Marts 1584.

Bispestolen beklædte Peder Hegelund i omtrent 19 År, indtil sin Død d. 18de Febr. 1614. Han havde 3 Gange været gift. Hans første Hustru var Anna Jensdatter, en Datter af M. Jens Knudsen Holm, forhen Lektor i Ribe (se S. 35). Deres Bryllup stod d. lite Novbr. 1571; men hun døde allerede d. 27de Juli 1573 i sit 19de År, i sin første Barselsæng med en Son, som fik Navnet Jens. — Andengang giftede Hegelund sig efter flere Års Enkemandsstand d. 26de Juni 1580 med Margrethe, en Datter af Hr. Jørgen Pedersen, Sogne-præst og Provst i Tønder. Brylluppet stod dog på Ribe Rådhus. Hun skjænkede ham 7 Börn, af hvilke de 3 døde som ganske små. Da døde også hun d. 22de Juli 1591 i den unge Alder af 29 År. Hegelund havde elsket hende meget höjt, som man ser af flere Bemærkninger i hans Almanakker; selv efterat halt havde giftet sig for 3die Gang, mindes han flere År igjennem d. 22de Juli som sin „höjst savnede Margrethes" Dødsdag. — Enkemand forblev han dennegang i noget over 2 År. I September 1593 rejste han til Bogense for at overvære sin Slægtning Sören Pedersen Hegelunds Bryllup med Klavs Bangs Enke d. 30te Septbr. (se S. 158). Ved Brylluppet, måske også på Rejsen, traf han sammen med en ganske ung Pige fra Ribe, Rådmand And. Sör. Klyns næsten attenårige Datter Anna. Hun synes at have gjort et stærkt Indtryk på den 51aarige Biskop. Den 21de Oktbr. noterer han i sin Almanak, at det er hendes Fødselsdag, d. 25de Decbr. bleve de trolovede, og d. 27de Jan. 1594 stod deres Bryllup. Hun fødte ham i Årene 1594 til 1608 ni Börn, af hvilke 2 dog døde som spæde. Biskop Hegelund døde d. 18de Februar 1614. Han havde i de sidste År været meget svagelig, som man blandt Andet ser af hans sidste Visitatsskrivelse af 2den Maj 1613; men efter en Bemærkning i Frands Nielsens ripensiske Optegnelser skal hans Helsot tildels være foranlediget ved den Strid, som var opstået mellem den daværende Professor, senere Biskop, Resen og Sogne-præsten ved S. Nikolaj Kirke i Kjøbenhavn, M. Oluf Kock. Denne havde beskyldt Resen for falske Lærdomme, og Sagen skulde foretages i Kolding d. 21de Febr. 1614, hvortil blandt Andre alle Rigets Biskopper vare indkaldte. I Virkeligheden var Kock Talsmanden for den mildere, til Melanchthon sig støttende og Kalvinismen nærmere stående Lutheranisme, hvis fornemste Forfægter i Danmark, Niels Hemmingsen, vel allerede for adskillige År siden var bleven fjernet fra Universitetet, men til hvilken dog endnu næsten hele Gejstlig-heden, og deriblandt også Hegelund, hørte, medens Resen derimod var Forkjæmper for den strengere Lutherdom, som ved ham vandt en afgjikende Sejer i Danmark for mange Tider. Da Kongen afgjort begunstigede Resen, kan Hegelund nok have næret alvorlige Bekymringer for denne Strids Udfald, og hans i Forvejen sygelige Tilstand derved være bleven forværret.

Hegelunds Enke overlevede ham i 26 År og døde her i Byen i Begyndelsen af 1640. Hun var en temmelig formuende Kone, som ejede og bebode Huset på det vestlige Hjörne af Sønderportsgade og Puggårdsgade. Efter hendes Død blev det med 4 tilhørende Våninger (el. Boder) vurderet til 1650 Rdl. Den iste Juli 1622 havde hun på Bytinget tilbudt velb. Sören Munck til Mølgårds) og hans Frue, Kirstine Stygge, at indløse de Gjenstande, som Fruen i sit Enkesæde havde pantsat til hende, næmlig et rødt Flöjels Tæppe i 4 Bredder, en Kappe af samme Flöjel med Silkefryndser og bræm-met med Guld- og Sølv-Kniplinger og et „Havne Garnet" besat med Perler; disse 3 Gjenstande vare vurderede henholdsvis til 60, 18 og 40 Rdl. Biskop Hegelunds Börn vare følgende:

1. Jens, f. 21de Juli 1573, sendtes i Efteråret 1598 til Tydskland, hvor han studerede i Wittenberg og Prag og 1601 tog Magistergraden på det førstnævnte Sted. Efter Hjemkomsten var han meget sygelig og døde d. 17de Januar 1605 i Ribe.

2. Anna, f. 2lde Juni 1582, gift med M. Jakob Bo-num, Præst i Darum.

3. Jørgen, f. 15de Oktbr. 1583, Skolemester i Ribe, derefter Præst i Møgeltønder.

4. Marine, f. 23de Novbr. 1584, gift m. Hr. Povl A n-kersen i Starup og Grarup.

5. Peder, f. 2den Decbr. 1585, død 4de Juli 1586.

6. Sara, f. 17de Septbr. 1587, g. m. Hans Lassen Lime, Herskabsfoged og tillige Sisemester i Ribe.

7. Peder, f. 26de Marts 1589, d. 4de April 1590.

8. Elisabeth, f. 30te Jan. 1591, d. samme Dag.
--------------------------------------------------------
9. Sören, f. 12te Novbr. 1594, Præst i Skjærbæk.

10. Lavrids, f. 31te Juli 1596, Mag., en Tid Rektor i Lemvig, levede siden dels i Ribe, dels på Vadskjærgård og døde i Ribe 1655. Nogle Almanakoptegnelser af ham for 1646-51 findes i den Kallske Håndskriftsamling på det st. kong. Bibliothek.

11. Samuel, f. lite Septbr. 1597, d. 4de Maj 1598.

12. Anders, f. 4de Septbr. 1599, Præst i Stege.

13. Dødfødt Barn, f. 10de Septbr. 1600.

14. Margrethe, f. 12te Novbr. 1601, g. m. Henrik Mikkelsen Platmand, Provst i Haderslev, senere Præst ved S. Hans Kirke
i Odense.

15. Karine, f. iste Maj 1603, d. 21de Decbr. samme År.

16. Dorethe, f. lite Septbr. 1604, havde 1634 Bryllup med Johan Pedersen Størch, 1645 Anfører for Snaphanerne i Jylland.

17. Jens, f. 5te Decbr. 1608, Præst i Romdrup og Klarup.

Hegelund var en særdeles dygtig og virksom Mand, som havde virket med Held og Anseelse i de forskjellige Stillinger, som han havde beklædt i sin Fødeby. En særlig Interesse synes han at have haft for Skolevæsenet, ikke blot i den Tid, da han var Skolemester her i Byen, men også senere, da han som Sognepræst og senere endnu mere som Biskop havde et overordnet Tilsyn med Latinskolen. Et Vidnesbyrd herom have vi i den Skoleprotokol, som han indrettede; et andet i det Legat, som han forskaffede Skolen af den Bøde, som skulde betales for hans sidste Svigerfaders Drab, omhvilket senere vil blive fortalt. Renten af disse Penge bestemte han til Belönninger ved de månedlige Prøver og Øvelser, som skulde indføres i Skolen, og ved hvilke han selv vilde være tilstede.

Med lignende Iver tog Biskoppen sig af Hospitalets Sager og indrettede for denne Stiftelse en lignende Kopiog Forhandlingsbog, som for Skolen, Også denne Bog er endnu bevaret. På Titelbladet angives, at det er Biskoppen, som i Arene 1595 og 1596, altså strax efter sin Tiltrædelse, i Forening med de daværende Hospitalsforstandere, Rådmændene Thomas Jørgensen og Anders Shrensen (Klyn), har ladet Bogen indrette og strax ladet Störstedelen af de ældre Dokumenter indføre. Deres Efterkommere opfordres til at fortsætte Arbejdet. Bogen udviser selv på flere Steder, at det egentlig er Biskoppen selv, som har affattet den, om den end i det Væsentlige er skrevet med en Andens Hånd. Den indeholder et temmelig stort Antal Dokumenter vedkommende Hospitalets og det dermed forbundne Puggårds Gods. Slutningen af den tykke Bog er bleven benyttet som Forhandlings-Protokol; men deraf synes desværre Meget at være gået tabt.

Andre håndskrevne Samlinger, som Hegelund efterlod sig, og som endnu ere bevarede, angå Biskoppens Tilsyn med Kirken og Skolen i Almindelighed. I den Thott'ske Håndskriftsamling i det st. kong. Bibliothek findes således under Nr. 2041 i Kvart et storre Hånd-skrift, som indeholder 1. Afskrifter af Kongebreve, Fun-dationer og andre Dokumenter vedkommende Universi-tetet, Gejstligheden og Skolerne, — 2. enkelte historiske og topografiske Småstykker, — 3. nogle religiøse og moralske Afhandlinger, af hvilke måske nogle ere for-fattede af Hegelund selv. Af disse Stykker ere nogle i deres Helhed skrevne med Hegelunds egen Hånd, ved andre ere Overskrifter, Bemærkninger og Rettelser til-Nede af ham. Enkelte Stykker skrive sig dog fra Tiden efter Biskoppens Død, og det Hele er vist først samlet i 1 Håndskrift af hans Son Anders, som på et Par Steder har antegnet sig som Ejer (1620 og 1626).

Blandt de Stykker, som ere skrevne med Hegelunds egen Hånd, er en Afskrift af eller måske Udkastet til den første Part af hans Skoleprotokol (se ovenfor). Her siger han udtrykkelig, at han 1590, medens han var Medlem af Kapitlet og sammes Notarius og tillige Sognepræst ved vor Frue Kirke, havde sammenskrevet og ordnet denne Bog til Skolens Bedste med det Ønske, at den måtte blive „forbedret" til fattige Skolebörns „Hyldest og Trøst". — Ligeledes (i Afskrift) er bevaret Hege-lunds Kopibog2) over alle Breve, som han i sit Bispeæmbede lod udgå til Stiftets Provster om sine årlige Visitatser og andre Sager; deriblandt findes også nogle Påmindelser, som Biskoppen ved Visitatsen 1599 gav Stiftets Præster angående deres Æmbedsførelse, affattede i 43 Poster. Også i sin øvrige Virksomhed som Biskop. har Hegelund upåtvivlelig vist både Flid og Dygtighed. Han visiterede hvert År regelmæssigt i hele sit Stift (med en lille Indskrænkning for det sidste Års Vedkommende); dette udførte han, ligesom det vides om Bisk. Povl Madsen og rimeligvis også var Tilfældet med. hans øvrige Forgjængere, på den Måde, at han hvert År kom til et Præstekald i hvert Herred. Her var da Herredets Præsteskab samlet, for at han kunde tale med dem i Forening og med hver enkelt. Stedets Sognepræst prædikede, og dets Ungdom prøvedes i sin Kristendoms-Kundskab. Hvis der opholdt sig theologiske Studenter i Herredet, skulde de også møde og lade deres Fremgang prøve af Biskoppen. Hvis der blev Tid tilovers, forhandledes derefter i Samtale- og Disputations-Form et eller andet Afsnit af Bibelen eller Troslæren, som forud var opgivet af Biskoppen. Stedets Præst måtte bespise Forsamlingen, hvilket dog burde ske på en tarvelig Måde. — Et sådant Præste- eller Herreds-Møde kalder Hegelund også et Kalent.

Som Exempel på den Hurtighed, hvormed Visitatsen på denne Måde forrettedes, kan anføres, hvad der findes derom i Biskoppens Almanak for 1595: Den 8de Maj drog han fra Ribe og holdt d. 13de Kalent i Lem for Bølling Herred, den 15de i Velling for Hing Herred; d. 16de var han i Ringkjøbing og visiterede udentvivl Skolen, d. 19de visiteredes i Møborg for
Skodborg Herred, d. 21de for Vandfuld H. (Stedet er ikke angivet), d. 26de i Ølby for Hjerm H., d. 28de i Vinding for Uh/borg H., d. 2den Juni i Sunds (?) for Hammerum H., og d. 5te var han hjemme i Ribe. Derefter blev han hjemme indtil sidst i Juli Måned, men afholdt imidlertid d. 17de Juni Examen i Latinskolen og den 26de Eftersynet i Hospitalet. Derefter begyndte han sin anden Visitatsrejse for dette År og holdt d. 30te Kalent i Sneum for Skadst H., var d. 31te i Varde, visiterede d. Iste Avgust i Ho for Vester H., d. 4de i Sønderbork for Nør H., d. 6te i Thorstrup for Øster II., d. 8de i Gjørding for Gjørding H., d. 12te i Sest for Andst H. Den 13de besøgte han Skolen i Kolding, havde den 14de Holmans, Elbo og Brusk Herreders Præster samlede under Et i Smidstrup, var den 16de i Vejle Skole, holdt d. 18de Kalent i Kollerup for Tyrrild H, d. 19de i Hvejsel for Nørvang H., d. 20de i Egvad for Jerløv og Slavgs Herreder, d. 21de i Bekbølling (Føvling) for Malt Herred, d. 22de i Fol for Frøs og Kalslund Herreder. Derfra drog han hjem; men d. 25de September tiltrådte han sin tredie Rejse og visiterede samme Dag i Gram for Gram H., d. 26de i Herrested (Toftlund) for Rangstrup H., d. 29de i Møgeltønder for de 3 Kirker Møgeltønder, Daler og Emmerlev, d. 30te i Visby for Lø H. og d. 1ste Oktbr. i Spandet for Hvidding H. Dermed var hele Stiftet gjennemgået med Undtagelse af Vesterlandsfølir og Amrum.

Hegelund var også virksom som Forfatter. Han interesserede sig meget for de Skuespil, som Latinskolernes Disciple i den Tid opførte offentlig, og indførte dem påny her i Ribe 1571. (...) Blandt de Stykker, som opførtes 1576, var et, som Hegelund selv havde oversat fra Latin, næmlig „Susanna, en Komikotragedie". Forfatteren var en tydsk Skolemand; men Hegelund havde oversat Stykket således, at det snarere må kaldes en Bearbejdelse. Denne blev 2 År senere trykt i Kjøbenhavn i Forening med et Mellemspil, som var blevet opført samtidigt, og som har Titelen„Calumnia" (Bagtalelse). Denne er fremstillet som en Person, der ene fører Ordet og viser, hvorledes hun forstår at forvanske Alt ved at fortolke det til det Onde. Hegelund skal også have oversat nogle andre, Skuespil, og det er rimeligt nok, at de øvrige Stykker, han anfører som opførte af Disciplene under hans Bestyrelse af Skolen i det danske Sprog, uden at han nævner nogen Oversætter, ligeledes ere oversatte eller bearbejdede af ham. — Hegelund har desuden udgivet en Del andre, dels latinske, dels danske Skrifter; intet af dem er af det lærde Slags, de fleste i bunden Stil, og næsten alle af opbyggeligt Indhold. Deriblandt er et længere, latinsk Sørgedigt over Kristian den 3die, der er aftrykt bagved Hans Thomissens Sørgetale over samme Konge, og en dansk Ligtale over Fru Anna Parsberg. Som latinsk Digter udmærkede han sig idetmindste i formel Henseende. Hans danske Poesi udmærker sig vel ikke i samme Grad ved Formrigtighed, — dertil var den danske Digtekunst på den Tid ikke udviklet nok; — men for sin Tid er Formen dog forholdsvis god hvortil kommer, at hele Tonen er både skuk, naturlig og hjemlig; den minder ikke sjelden om Folkevisens Udtryksmåde. Særlig rig er han på gode Ordsprog, som han forstår at anvende godt. Af og til træffer man på virkelig smukke Steder, som f. Ex. følgende Sted af Indledningen til „A. B. C. aff Bibelske Ordsprock." 1588:

Til Börnene.
Man siger, at lang er Börneminde,
Det skulle I og vel selv befinde,
At hvis (hvad) I nu i Barndommen nemme,
Kunne I siden ret aldrig forglemme.
Hvad man først i. et nyt Kar indgiver,
Smagen deraf sålænge bliver.
Thi er det bedst at lære det Bedste,
Og først det Gode at smage og friste.
Det Onde skal sig selv vel yde,
Dog (om end) Lære og Ave skal det forbyde.
Hukommelse er Guds ædle Gave;
Den og I Dirn fremfor Alle monne have.
Ville I den bruge Gud til Ære,
Det skal Eder Frugt i Alderdom bære.
Vil I ikkun mærke, som I have Nemme,
Eja, hvad kunde I meget forfremme.
Kristus, som Borvene til sig kalder,
Eder styrke i Visdom, Nåde og Alder.

Af „Susanne" vil jeg anføre følgende Sted om de Proceslystne :
En Trætte er vel snart tagen på,
Og hver vil på sin Rettighed stå.
. . . . . . . . . . . . . . . . .
Og de, som sig gjerne hævne ville,
Passe ej på nogen Penningespilde,
Kunde de en Anden føre udi Skade,
Dog de selv have ej deraf Bade.
De vove derpå, de give og skjænke,
Bruge så alle Finans og Rænke,
Drive alle Nagle, der gange vil,
Mene, de have vunden Spil.
Når de da længe have redet og rendt,
Ere de både i Grunde skjændt
Og Fogdens Hånd er smurt og kyst;
Dog er det på det Sidste omsyst
De skulle dog forliges igjen
Og være hinandens gode Ven.

Af danske Digtere på Modersmålet i det 16de Århundrede vil neppe nogen anden end Psalmedigteren Hans Kristensen Sthen, som omtrent var jævnaldrende med Hegelund, kunne gjöre ham Forrangen stridig. Hegelund havde også Interesse for Historien. Hans Kopibøger for Skolens og Hospitalets gamle Breve tyde allerede herpå, både i deres Helhed og ved enkelte Bemærkninger i dem. Desuden vides der at have existeret i Håndskrift 2 historiske Arbejder af ham, det ene et Udtog af Danmarks Historie, det andet en Beskrivelse af den dansk-svenske Krig 1563-1570. Begge ere nu, såvidt vides, tabte. — Herhen kan også regnes hans Almanak-Optegnelser, som han har gjort med stor Flid og Regelmæssighed i 49 År, fra 1565, da han studerede i Leipzig, indtil Slutningen af 1613. Navnlig til Ribe Bys Personalhistorie og Kjendskabet til daværende Forhold her i Byen indeholde de særdeles Meget; men også til hele Landets Historie levere de gode Bidrag. De findes nu i den Hjelmstjerne'ske Samling i det store kongelige Bibliothek. Hegelund har efter Alt, hvad man kan se, med sin store Dygtighed og Arbejdsomhed forenet en hæderlig Tænkemåde, et kjærligt, hjælpsomt Sind og stor Fredsommelighed. Enkelte Tvistigheder med En og Anden omtaler han selv i sine Almanak-Optegnelser; men de synes alle at have været af en meget forbigående Karakter. En skarpere Strid, som han selv ikke omtaler, havde han 1591 med den senere Rådmand Jens Lavgesen; den 25de Juni bleve de forligte på Rådhuset for Borgm. og Råd og satte hinanden Borgen for, at de herefter vilde være hinandens Venner og „tale hverandre Ære og Godt i alle Måder". Forøvrigt synes han stadigt at have stået i den bedste Forståelse med Over-, Side- og Underordnede. Til Adelen i hans Stift var Forholdet meget godt ; mange af dem besøgte han som Gjæst på sine Visitatsrejser. — Kun er det påfaldende, at han, som det synes, har ladet sin Stifmoder lide virkelig Mangel. Forholdet mellem dem synes tilsidst at være blevet meget fremmedt, så at han ikke engang anfører hendes Død i sin Almanak. Hans Portræt findes dels i Domkirken dels i Byens antikvariske Samling.

Händelser

Händelse Datum Plats Beskrivning Källor
Födelse 1542-06-09 Ribe, Jylland, Danmark    
Död c:a 1613-02-18 Ribe, Jylland, Danmark    

Släktskap till huvudperson (Joakim Hardell) : morfars morfars farfars farmors farmors farmors far

Föräldrar

Släktskap till huvudperson Namn Födelsedatum Dödsdatum Släktskap inom familjen (om ej genom födsel)
Far Jens Christensen Hegelundc:a 15151571-03-18
Mor Anne Marine Pedersdatterföre 15301562-04-06
         Peder Jensen Hegelund 1542-06-09 c:a 1613-02-18
    Syster     Marie Jensdatter Hegelund 1543 1570-04-23
    Bror     Kristen Jensen Hegelund
    Bror     Iver Jensen Hegelund 1599
    Bror     Jørgen Jensen Hegelund 1581
    Bror     Hans Jensen Hegelund
    Bror     Jakob Jensen Hegelund 1600
    Syster     Agnete Jensdatter Hegelund 1601

Familjer

Familj för Peder Jensen Hegelund och Margrethe Jørgensdatter Petræus

Gift Maka Margrethe Jørgensdatter Petræus ( * 1562-07-13 + 1591-07-22 )
   
Händelse Datum Plats Beskrivning Källor
Giftermål 1580-06-26      
  Barn
Namn Födelsedatum Dödsdatum
Jens Pedersen Hegelund1573-07-211605-01-17
Anna Pedersdatter Hegelund1582-06-21
Jørgen Pedersen Hegelund1583-10-15
Marine Pedersdatter Hegelund1584-11-231660-05-10
Peder Pedersen Hegelund1585-12-021586-07-04
Sara Hegelund Pedersdatter1587-09-17
Peder Pedersen Hegelund1589-03-261590-04-04
Elisabeth Pedersdatter Hegelund1591-01-301591-01-30